Rasmussen, Peder

Navn ved fødslen Rasmussen, Peder
Køn mand
Alder ved død 83 år, 3 måneder, 15 dage

Hændelser

Hændelse Dato Sted Beskrivelse Noter Kilder
Fødsel 1823-05-11 Jeksen  

 
Ejendom 1847 Jeksen Jægersborg

 
Død 1906-08-26    

 

Forældre

Fader Pedersen, Rasmus
Moder Pedersdatter, Ane

Familier

Gift Hustru Jensen, Frederikke
   
Hændelse Dato Sted Beskrivelse Noter Kilder
Ægteskab 1847-09-17    

 
  Børn
  1. Pedersen, Ane
  2. Pedersen, Ane Kathrine
  3. Pedersen, Ane Margrethe
  4. Pedersen, Rasmus
  5. Pedersen, Marie Sofie Frederikke
  6. Pedersen, Jens Jørgen
  7. Pedersen, Peder Jensen
  8. Pedersen, Sine
  9. Pedersen, Frederik

Fortællende

Kampen mod Provisorierne

Den 1. april 1885 stod Danmark uden finanslov, idet folketing og landsting ikke havde kunnet enes. De to ting var 3 millioner kr. imellem. Den Estrupske regering sendte rigsdagen hjem og udstedte samme dag en provisorisk finanslov, den første af de famøse 9 provisoriske finanslove, som denne regering måtte ty til. I alle frisindede kredse vakte provisoriet, der af Venstre stempledes som åbent grundlovsbrud, den stærkeste harme, og den lange bitre forfatningskamp mærmede sig kulminationspunktet. Regeringen ville med ethvert middel slå oppositionen ned. Det regnede ned med politiske processer, og den 5. maj 1885 udstedtes riffelprovisoriet, der gik ud på at indskrænke adgangen til at anskaffe våben, og den 27 oktober 1885 udkom gendarm-provisoriet. Få steder var forbitrelsen større end i Skanderborgegnen. Der var jo grænser for, hvad man bød de gamle rytterbønder, og deres efterkommere var ikke til sinds at bøje sig for et magtbud, der måtte forekomme dem vilkårligt. Grundloven §49 sagde jo klart og tydeligt, at så længe finansloven ikke var vedtaget, måtte ingen skatter udskrives. Man nægtede derfor at betale statsskat. 25 sogneråd i Skanderborg amt protesterede mod at betale skat af de kommunale ejendomme. Hen på sommerren begyndte myndighederne at afskedige sognefogeder, der havde for nær berøring med skyttebevægelsen. Laurs Jakobsen, Nygaarde, var en af de første på skanderborgegnen der fik sin afsked på gråt papir, og den 3.juli 1885 erfarer "Skanderborg Amts Avis" fra Mesing, at gdr. S.R.Jensen har ønsket sin afsked som sognefoged, da han ikke vil opkræve skatter, der opkræves efter den provisoriske finanslov, og herredsfogeden har taget hans begæring til følge. Forklarende tilføjes at S.R.Jensen var kredsformand under Aarhus Amts folkebevæbningssamling. S.R.Jensen er ikke den eneste af vor slægt der gik i brechen for folkets grundlovsmæssige ret. Venstre søgte på forskellige måder at styrke deres organisationer og kampmidler, og i dette øjemed oprettedes "Demokratisk fond for Skanderborg og omegn", som i løbet af få måneder indsamlede over 10.000 kr. I bestyrelsen finder af vor egen slægt mænd som Gall, Fruering, Hans Leth, Blegind,og Kristian Munch Pedersen, Firgårde, mens det af bidragslisterne ses at kroejer Søren Rasmussen, Jeksen og gdr N. Jensen, Melballegaard har ydet klækkelige pengebidrag. Selv om ingen af slægten træder op i første linie, tør de nok siges at danne en solid anden række. Det var en i politisk henseende yderst bevæget sommer, og når det på Skanderborgegnen gik varmere til end de fleste andre steder, lå det ikke blot i bøndernes udviklede retssans og selvstændighedsfølelse, men også i en udfordrende holdning fra de stedlige myndigheders side. Herredsfogeden og borgmesteren - hr. Thiele - var ny i tjenesten, lige kommet fra de ministeriellle kontorer, og han havde en egen evne til at rode op i alt og irritere befolkningen, og denne tålte jo mindst af alt at blive kusket fra oven. Desuden havde Skanderborgegnen i "Skanderborg Amts Avis" som den gang redigeredes af Oluf H. Jørgensen, et organ, der ikke forsømte at give befolkningens tanker og følelser udtryk, vistnok mere end noget andet blad. Trindt om i sognene var der folk der nægtede at betale statsskatter, og myndighedderne fik travlt med at foretage udpantninger. Det var også tilfældet i Jeksen og Adslev. Men her indtraf det sjældne tilfælde at sognefogeden nægtede at foretage udpantning. Manden var gdr. Peder Rasmussen, og sagen udviklede sig i den grad at P, Rasmussens navn i løbet af få uger fløj Danmark rundt.

Fortællende

Sagen mod P. Rasmussen

Det begyndte med en lille notits i "Skanderbords Amts Avis" i begyndelsen af august 1885, der meddelte at "da sognefoged P. Rasmussen , Jeksen, modtog ordre til ifølge den ham tilstillede restanceliste at udpante for skatter, sagde han NEJ. Det strider imod hans overbevisning at udpante for en skat, som han i henhold til grundlovens §49 ikke anser autoriteterne berettiget til at opkræve. P. Rasmussen var i anledning af sin nægtelse i forgårs i forhør hos herredsfoged Thiele her i byen, og der vil uden tvivl blive rejst tiltale imod ham. Det er gale tider vi lever i tilføjer bladet. Fjorten dage efter falder dommen. Den lyder på en bøde på 100 kr, subsidiært 15 dages simpelt fængsel, samt sagens omkostninger. Den dømte appelerede ikke. Til meddelelsen om dommen knytter "Skanderborg Amts Avis" følgende oversigt over sagens gang og udvikling. Såfremt provisoriet endnu engang maatte husere her i landet næste gang der skal betales statsskatter, vil P. Rasmussen antagelig bede om sin afsked i god tid; thi den ham overgåede dom har naturligvis ikke forandret hans overbevisning om at skatternes opkrævning eller provisoriet er ulovlig. Allerede i februar 1874 blev P Rasmussen, der er en mand i tresserne, udnævnt til sognefoged; han kan altså blive fri for hvervet naar som helst han ønsker det, og han havde også allerede i forsommeren forlangt sin afsked. dersom han havde vidst at en del af beboerne i fogderiet ikke ville betale deres skat. I hr Thieles dom hedder det at der i den beståående lovgivning haves hjemmel til de pågældende skatters opkrævning, og da P. Rasmussen "efter modent overlæg og forsætsligt har vægret sig ved at opfylde, hvad der er ham lovlig befalet" vil han altså ikke kunne undgå strafansvar. Men ligesom der ikke skønnes at være grund til at drage den af ham anførte bevæggrund til hans handlemåde i tvivl, således bør det heller ikke lades ude af betragtning, at han i den lange tid han har beklædt sognefogedbestillingen, ikke har givet grund til klage over udførelsen af, hvad der som sognefoged har påhvilet ham. Straffen som tiltalte har forskyldt ved det af ham nu udviste lovstridige forhold, findes derefter under hensyn til samtlige foreliggende forhold passende at kunne bestemmes til en bøde og sluttelig kendes for ret i henhold hertil. Nogen særlig kritik giver denne dom ikke anledning til. Det er gået som man kunne tænke sig efter et forhold, der har udviklet sig således: Rekvirenten, kammerjunker Münter, sender restancelisten til herredskontoret, dette igen sender de fornødne ordrer til sognefogeden, der imidlertid indskrænker sig til at spørge restanterne om de vil betale, hvortil han får til svar "nej, ikke under provisoriet" og derefter vandrer P Rasmussen ned til Skanderbeorg, tilbageleverer restancelisten med bemærkning om, at de 7 restanter havde nægtet at betale skatten og at han under de forhåndenværende omstændigheder ikke kunne bekvemme sig til at foretage udpantning for de tilbageværende skatterestancer. Vi forstår fuldt ud hr Rasmussens tankegang, hans trang til protest, hans indignation ved tanken om at skulle udpante for skatter, hvis opkrævning strider imod grundlovens §49. Men gav retten P. Rasmussen medhold, dømte den jo med det samme provisoriet, og det er der næppe noget herredsfoged, som indlader sig på i øjeblikket.

Fortællende

Afsoning af dommen

Man havde nok ventet at P. Rasmussen ville betale bøden og sagen dermed være ude af verden. Det berømte Z i Berlingske tidende havde allerede begyndt at glæde sig over at slige demonstrationer bragte penge i statskassen. Men den 13. september kan Amtsavisen meddele at den nogle og tressindstyve år gamle bondemand ikke ville berige statskassen på denne måde, men har anmeldt at han den 15 ds. møder hos hr Thiele for at afsone bøden med 15 dages simpelt fængsel i Skanderborg arrest. Dette skridt vakte endnu større opsigt end det første. Århus folkeblad siger i en kommentar at P. Rasmussen er en mand som kan stå på egne ben. Den 15. september begyndte P. Rasmussen afsoningen. Da han har siddet en uges tid og ikke ved, hvad han skal gøre af al den gode mad, der af venner og bekendte strømmer ind til ham, kan Amtsavisen meddele at han fremdeles er ved godt humør og modtager daglig et begrænset antal besøg af slægt og venner. Fra frisindede studenter på regensen i København modtog han en telegrafisk hilsen " de frisindede studenter på regensen har drukket Deres skål og sender dem en hjertelig hilsen". Også fra politiske møder indløb der hilsener.

Fortællende

Løsladelse

Den 30 september skulle han løslades. Hans venner og meningsfæller havde besluttet at give ham en festlig modtagelse og fejre dagen med et festmåltid, til hvilket også de, af myndighederne af politiske grunde afskedigede 4 sognefogeder i Skanderborgegnen, var indbudt. Byens avis opfordrede enhver frisindet borger til at hejse flaget. Den storslåede hyldest til P. Rasmussen ved sin løsladelse var genstand for beskrives således i Aarhus Folkeblad for 1. oktober 1885.

Sognefoged P. Rasmussen , Jeksen

Dette navn har i den sidste tid lydt trindt omkring i det ganske land på grund af hans faste og konsekvente optræden i udpantningsspørgsmålet. Med begærlighed har man slugt ethvert ord om ham og hans færd, der er kommet frem for offentligheden. På de politiske møder er han blevet draget frem som et lysende eksempel for demokratiet, og i sit fængsel har han modtaget flere hilsener igennem telegrammer fra meningsfæller i alle samfundsklasser samt synlige beviser på den interesse og sympati, man føler for ham. Størst røre har denne sag nok vakt i hans hjemstavn og hele Skanderborgegnen, hvor alle frihedsvenner straks var enige om, at hans sag skulle være deres, så han intet som helst tab skulle lide derved, men have fuld erstatning. Så snart hans dom var falden, tilbød derfor også både grundlovsværneforeningen for Adslev sogn og Demokratisk fond for Skanderborg og Omegn at betale bøden og da han urokkelig fastholdt sin beslutning at sidde de 15 dage, besluttede beboerne i hans eget sognefogderi at samle bidrag til en hæder- og erkendtlighedsgave, hvilken tanke hele demokratiet i skanderborgegnen øjeblikkelig sluttede sig til, og der lovedes bidrag fra både fra grundlovsværneforeningen fra Mjesing sogn og demokratisk fond. Aldrig er der vist ydet et bidrag i et sådant øjemed med et gladere og velvilligt hjerte en her; thi i en håndevending havde man indsamlet flere hundrede kroner, som man bestemte sig til at købe en vogn for, og så hente ham dermed i skanderborg den 30. september, når han kom ud af fængslet. På den bestemte dag om morgenen samledes Adslevs sogns beboere ved Jeksen kro, ikke alene både husmænd og gårdmænd, men også en stor del kvinder samt medlemmer af Jeksens skyttekreds. Kl. 8 satte det ca 20 vogne lange tog sig i bevægelse med musiken og skyttekredsens fane i spidsen fra den flagsmykkede by og kørte ad Skanderborg til. På vejen dertil sås flere flag veje, ligesom man også i Skanderborg så flag veje fra de fleste bygninger i Adelgade. Alle vognene kørte direkte til torvet hvor folkene steg af, hvorefter vognene vendte og kørte op i byen.

På slaget 10 trådte sognefoged P. Rasmussen ud af rådhusdøren med sin hustru ved hånden. Høj og majestætisk stod han der på rådhustrappen, det grå hår lå som en sølvkrans om den høje pande, der var præget af ædel højhed og ro, medens nogle trækninger om munden og den fugtige glans i øjnene vidnede om at han var dybt bevæget ved at se ud over den store forsamling, som han vidste bestod af lutter venner, der var komne til stede ene og alene for at ønske ham til lykke med sin frihed og byde ham velkommen iblandt sig. Med hatten i hånden hilste han på forsamlingen, der så snart de fik øje på ham, udbrød i rungende hurraråb for ham, og en jubel, der truede med aldrig at få ende. Da jubelen endelig havde lagt sig så meget, at nogen kunne høres, trådte gdr. N. Jensen, Fredenshjem, Jeksen frem og bød på forsamlingens vegne P. Rasmussen velkommen iblandt hans venner og ønskede ham tillykke med sin frihed og udtalte at alle var glade ved at se ham igen, og glade ved hvad han havde gjort, hvorfor han fortjente hele demokratiets tak. Slutteligt bragte han et "Sognefoged P. Rasmussen længe leve", der besvaredes med kraftige hurraer. Umiddelbart derpå lød et "ned med borgmester Thiele" der besvaredes med ikke mindre kraftige hurraer, så kraftige at manden, der råbte dette "ned" blev noteret. Det var den kendte gdr. Ole P. Herskind af Mjesing, og dette "stemningsudbrud" takserede retten nogle dage efter til 20 kr. i bøde.

Med Jeksens skyttekreds fane i spidsen og derefter P. Rasmussen med sin hustru og deres ældste søn og derpå otte musikere gik hele forsamlingen i procession fra torvet ud efter slotspladsen. Ud for herredskontoret lød et "ned med Estrup" og derpå et "ned med provisoristerne", der begge besvaredes med rungende hurraer. Alt foregik med mønsterværdig ro og orden. Ude på slotspladsen stillede forsamlingen sig op foran Frederik den 6tes minde. På slotsbanken talte redaktør Oluf Jørgensen, Skanderborg, der sluttede med at udbringe et leve for at vort land måtte eje mange mænd som P. Rasmussen. Derpå talte folketingsmand J. Sørensen, Vitved og folketingsmand Chr. Berg.

Derpå gik man i samme orden tilbage gennem byen og ind i hotel "Skandinavien" gård, hvor P. Rasmussens nabo gdr. Søren Schou, i velvalgte og hjertelige ord bragte P. Rasmussen en tak for de tjenester han havde ydet demokratiet, og særlig takkede han på Adslev sogns beboeres vegne for hans virksomhed der i sognet, hvoraf han særlig fremhævede den nidkærhed og dygtighed, hvormed han havde røgtet sin gerning som sognefoged i ca 10 år, og hans varme og medfølende hjerte for de små i samfundet. På grund heraf og hans hele færd som menneske så alle i sognet, både store og små op til ham med en sjælden agtelse og tillid, og det var langtfra, at de 15 dages fængsel, han havde udstået, havde svækket denne agtelse og tillid, tværtimod så man deri et utvivlsomt vidnesbyrd om, at han var en mand, der ikke gik på akkord med sin samvittighed eller overbevisning, men stedse handlede i fuld overensstemmelse dermed, selv om han skulle bøde derved. Som et synligt bevis herpå, overgav han ham på Adslev sogns beboeres og demokratiets vegne i Skanderborg og omegn en fjedervogn som en hæders- og erkendtlighedsgave. Ved det efterfølgende festmåltid holdtes forskellige taler; og ud på eftermiddagen kørte sognefogeden og alle de Jeksener i et stort vogntog hjem til Jeksen.

Anetavle

  1. Pedersen, Rasmus
    1. Pedersdatter, Ane
      1. Rasmussen, Peder
        1. Jensen, Frederikke
          1. Pedersen, Ane
          2. Pedersen, Ane Kathrine
          3. Pedersen, Ane Margrethe
          4. Pedersen, Rasmus
          5. Pedersen, Marie Sofie Frederikke
          6. Pedersen, Jens Jørgen
          7. Pedersen, Peder Jensen
          8. Pedersen, Sine
          9. Pedersen, Frederik

Aner